| Infobrev nr. 7 |
|
|
|
| Søndag, 4. Juli 2010 08:17 | |||||||||||||||||||||||||||||
|
Baunefjord 2010 Infobrev nr. 7. Udgivet juni 2010. Så er nedtællingen til dette års Spovalgre-lejr for alvor begyndt, og vi i lejrledelsen glæder os til at møde Jer på lejren. Ankomst til lejrpladsen Vi forventer at spejdergrupperne ankommer på lejrpladsen fra tirsdag d. 20/7 efter kl. 10. Hvis norske spejdergrupper ikke regner med at ankomme tirsdag mellem kl. 10 og 16, bedes I give besked til Birgitte Falck Jensen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Der vil være opsat skilte til parkeringspladsen, og der vil være hjælpere til at guide køretøjer, spejdere, ledere og bagage på plads ved ankomsten. Når I er ankommet til lejren, skal en leder først og fremmest henvende sig i info-teltet på torvet for at melde jeres ankomst. I vil få fremvist jeres lejrplads, og I får udleveret en startpakke, der bl.a. indeholder regler for opstilling af telte og brandregler på lejrpladsen. Lejrens første måltid er aftensmad tirsdag. Brandvagter og brandmateriel Alle spejdergrupper skal, i løbet af lejren stille med voksne, til at indgå i en vagtplan over brandvagter. Spejdergrupperne skal selv medbringe brandspande til at stille ved hvert enkelt telt på lejrpladsen. Øvrigt brandmateriel findes på lejrpladsen. Mobiltelefoner på lejren Det er muligt at oplade mobiltelefoner. Henvendelse i info-teltet på torvet. OBS! De danske spejdergrupper, der deltog på Blå Sommer 2009, bedes medbringe de ladekasser, der blev lavet til lejren. Det er vigtigt at læse følgende: I skal medbringe brandspande til at stille ved teltene på lejrpladserne. Ved hvert enkelt telt skal der stå en brandspand, så I skal medbringe et antal brandspande, der passer til antallet af telte I medbringer. De danske, blå spejdergrupper, der deltog på Blå Sommer 2009 bedes medbringe deres ladekasser. Hvis I har mulighed for at låne yderligere ladekasser fra nabogrupperne, må I meget gerne gøre det. Som nævnt tidligere er der en del ting og sager I skal medbringe hjemmefra Med mindre andet er aftalt skal I medbringe: Foropgaverne som I har lavet hjemmefra. Hver enkelt senior/rover skal medbringe engangsdragt eller andet tøj der må blive meget beskidt samt beskyttelsesbriller/sikkerhedsbriller. Der skal medbringes 1 ovn pr. 6 spejdere. For alle junior-, trops- og seniorspejdere gælder at I til heiken skal medbringe: 1 trangia-sæt for hver 3 spejdere 1 presenning på 6*4 m for hver 6 spejdere 1 GPS for hver 6 spejdere 1 førstehjælpskasse for hver 6 spejdere Hvis I har mulighed for det, må I meget gerne medbringe værktøj til kulsøarbejder. Dyveljern, stemmejern og bor i mellemstørrelse og stor størrelse. Mikrobelejr på Baunefjord 2010 Mikrobelejren er en slags børnehave for børn fra 1½ år til 10 år. Det er frivilligt at melde sig til, og man kan nøjes med at være med en gang imellem. Der er indtil videre 12 danske og svenske børn i mikrobelejren – men de vil gerne have nogle norske kammerater. Børnene skal hygge sig med friluftsaktiviteter, mens de større spejdere er på aktiviteter formiddag og eftermiddag. En enkelt dag er der heldagsåbent – for da tager mikrobelejren på heik! Vi skal bage boller på forskellige måder, lave bål, på skattejagt, synge sange, lære noget om førstehjælp, natur og mange andre spejderting. Du behøver ikke være spejder hjemmefra – og her får man sit eget tørklæde, som man må bære sammen med uniform eller en almindelig t-shirt. Mikroberne har også deres eget spejder-råb – resten af lejren kan bare vente til I hører os! Der er også plads til et par voksne (gerne mindst en som snakker norsk) som har lyst til aktiviteter med mindre børn. Kontakt til lejren Lejrens adresse er: Spejderens navn, spejdergruppens navn Arresø centeret Auderød Byvej 4 3300 Frederiksværk. Danmark. I Danmark foretages opkald til alarmcentralen på telefonnummer 112. Der findes ikke en officiel telefon på lejren. Hvis der under lejren opstår nødstilfælde, og man skal have fat på en af lejrens deltagere, kan der ringes på telefonnummer 2047 1547. Fra udlandet skal der ringes til 0045 2047 1547. Det er kun muligt at lægge en besked til lejrdeltageren, der så kan ringe retur. Forskellig information om lejren Den danske lovgivning er temmelig striks i forhold til at bære kniv/dolk, så I må sørge for at alle deltagere får besked om hvilke knive/dolke det er tilladt at bære. Information herom er, at finde senere i dette infobrev. De gældende regler for økser og andre værktøjer under den danske våbenlov, har vi ikke undersøgt. Lovgivningen herom er ligeledes meget striks. Lejrledelsen fralægger sig ethvert ansvar for om I overholder de gældende regler. Men vi kan tilføje, at politiet og retssystemet tolker loven i hver en detalje. Lejrens politik omkring alkohol, rygning og rusmidler er også at finde længere nede i dette infobrev. Sørg for at spejderne får besked. Seniorer/rovere skal ikke medbringe telte. Senior/roverlejren bygger fælles langhuse til overnatning. Der må ikke være campingvogne, camp-letter eller tilsvarende på lejrens område. Den nærmeste campingplads er ca. 5 km fra lejren. Lejrmærker til uniformen er udsendt til alle, der ønskede det. Lejrbog udleveres ved ankomst til lejren. Lederhåndbog lægges på lejrens hjemmeside inden lejren således, at lederne selv kan printe håndbogen ud. Der er mulighed for at lave tryk på t-shirts og lign. på lejren. Trykket kan laves med sort eller hvid farve. . Kiosk og kantine Al handel på lejren foregår i danske kroner, men har du brug for at veksle penge under lejren vil det være muligt i mindre omfang. Arresøcentrets kiosk En person fra Arresøcentret kommer på lejren onsdag d. 21/7 kl. 13-15 for at vore deltagere har mulighed for at købe produkter med centrets mærke. Butik med friluftsudstyr SaiphAdventures er en nystartet webshop med friluftsudstyr. Butikken har deres varer med på lejren, så du kan investere i lidt ekstra udstyr. Varer og priser kan ses på www.saiphadventures.dk Skulle du have lyst til lidt friluftsshopping på lejren så husk ekstra lommepenge. Hjælpere på lejren - er der stadig brug for. Spejdergruppernes ledere/voksne må forvente at skulle træde til som hjælpere i et vist omfang. Organiseret således at både lejren som helhed, og den enkelte spejdergruppe kan fungere på lejren. Det er fortsat muligt at tilmelde sig til lejren, både som deltager og som hjælper. Kontakt Birgitte Falck Jensen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Specielt for de danske grupper: Børneattester Har I husket børneattesterne? Lejrpladsrefusion Det forventede beløb pr. deltager, der kan søges om lejrpladsrefusion for hos den enkelte kommune udgør ca. kr. 300. Specielt for de norske grupper: Hvis I mangler hjælp til at finde frem til lejren, så kontakt Birgitte Falck Jensen. Vi vil gerne minde jer alle om: Lejrens hjemmeside:www.spovalgre.org Lejrens politikker Rygning: Rygning bør ikke foregå foran spejderne. Rygning på lejren er kun tilladt ved bålpladser og ved de opstillede askebægre. Der vil ikke være salg af tobak på lejren. Alkohol: Alkohol må ikke indtages imens spejderarbejdet med børn og unge er i gang. Når spejderne er gået til ro, kan alkohol nydes i begrænsede mængder. Det skal være aftalt blandt gruppens ledere om alkohol, må indtages på lejren, og der skal i gruppen til stadighed være et tilstrækkeligt antal ledere som kan tage ansvar fuldt og helt i en kritisk situation. Der vil ikke være salg af alkohol til unge under 18 år. Ved ankomst til lejren vil der blive uddelt 2 slags armbånd til deltagerne – ét for unge under 18 år og ét for unge over 18 år. Der kan være salg af øl og vin (ikke spiritus) i lederkantinen fra kl. 21-23, og alkohol bør ikke indtages på andre tidspunkter og andre steder på lejren. Rusmidler: Indtagelse eller besiddelse af rusmidler er ikke tilladt på lejren. Enhver indtagelse eller besiddelse vil medføre politianmeldelse og efterfølgende hjemsendelse for egen regning. Vi glæder os til at se Jer alle sammen! Med stor SpOvAlGre-hilsen Lejrcheferne Linda & Frederik Linda Adelfest Frederik Ancker Agergaard Grønsundsvej 386 Classensgade 18 st.th. 4871 Horbelev 2100 København Ø mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Tlf. 25370276/44680200 Tlf. 21743255 Regler for knive/dolke Der er i Danmark indført meget strenge regler for at bære kniv/dolk, og da det åbenbart er meget svært at tolke reglerne rigtigt, har det givet anledning til nogle mærkelige domme; f.eks. en mand, der blev dømt til fængsel i 7 dage, fordi han havde en hobbykniv i sin bil. Han skulle bruge kniven i forbindelse med sit arbejde, men fordi han ikke var på vej til arbejde, var det ulovligt. På disse sider kan man kan læse om knivloven: http://www.politi.dk/da/servicemenu/baggrund/knive_vaabenloven.htm https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125806 Der gælder følgende hovedpunkter: Man må ikke have enhåndsbetjente knive. Dvs. alt fra springknive til multitools hvor man kan åbne dem med en hånd. Man må til enhver tid have en foldekniv, hvor bladet ikke kan låses, og hvor længden af bladet ikke overstiger 7 cm. Man må på ikke have en kniv/dolk, der er længere end 12 cm, medmindre man har en våbentilladelse til den. Hvis man har et anerkendelsesværdigt formål, må man gerne have alle knive på sig. Dog må de stadig ikke være enhåndsbetjente, eller overstige 12 cm. Foldeknive, der kan låse bladet, og hvor bladet er længere end 7 cm må man gerne have, så længe man har et anerkendelsesværdigt formål. Et anerkendelsesværdigt formål er f.eks. at være spejder, men det er vigtigt at understrege at man skal være i uniform; som minimum bære tørklæde og have uniformen med sig. Ellers kan det være svært at bevise at man har et anerkendelsesværdigt formål. Reglerne forenklet i skemaform
Det er endnu ikke lykkedes os, at finde ud af hvilke regler, der gælder i forbindelse med længere rejser, som når man kommer fra Norge/Sverige og skal på spejderlejr i Danmark. Så længe man har uniform og oppakning med, burde der ikke ske noget, men man kan aldrig vide; derfor vil vi opfordre de norske/svenske spejdergrupper til at orientere deltagerne om reglerne og passe lidt på hvilke knive/dolke I medbringer. På retsinformation står der: § 4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Stk. 2. Justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af: 1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand. 2) Andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.
|
|||||||||||||||||||||||||||||
| Senest opdateret: Søndag, 4. Juli 2010 08:22 |
| No events |